Behandling af hydrocephalus

Hydrocephalus kan desværre ikke kureres. Men man kan holde symptomerne nede ved hjælpe væsken væk fra hjernen.

For nogle kan symptomerne holdes væk i mange år. Andre har brug for operationer oftere.

Hvordan behandler man hydrocephalus?

Professor ved Rigshospitalet Marianne Juhler forklarer.

Man kan ikke kurere hydrocephalus – men man kan behandle symptomerne. Se med her:

Shunt:

Den metode, man oftest bruger, er at indoperere et dræn – af mange også kaldet en shunt. Det er en lille slange, hvor man lægger den ene ende ind i hjernens hulrum (ventriklerne) – og lader resten løbe under huden ned til maven eller hjertet (se illustrationerne).

Nogle shunts kan justeres, så de leder mere eller mindre væske igennem.

Desværre holder en shunt ikke evigt, og man skal som patient være opmærksom på, at shunten kan gå i stykker eller proppe til.

Så vil symptomerne vende tilbage, og man skal tage kontakt til den neurokirurgiske afdeling, man hører til på.

Ventrikelstomi:

Det er en operationsmetode, hvor man prøver at genskabe det naturlige dræn ved at lave et lille borehul mellem ventriklerne for at få væsken til at flyde naturligt (se illustrationerne)

Ventrikelstomi forkortes ofte til 3VS.

De faglige termer:

Drænet kaldes også af mange en shunt.

Ventriculo-peritoneal (VP) Shunt er en shunt, hvor slangen går til maven.

Ventriculo-atrial (VA) Shunt er en shunt, hvor slangen går til hjertet.

Typer af Behandling

Ventriculo-peritoneal (VP) Shunt

Dette er den mest brugte shunt til behandling af hydrocephalus. En ventriculo-peritoneal shunt leder spinalvæsken gennem en tynd silikoseslange (dræn) fra hjernens hulrum (ventrikler) til bughulen. Fra ventilen bag øret ledes drænet gennem hudens fedtlag ned i bughulen. Som det ses af illustrationen er den nederste del af drænet lang. Denne del ligger frit mellem tarmene i bughulen, gennem hvilken væsken igen optages i blodstrømmen.

Ventriculo-atrial (VA) Shunt

Denne shunt leder spinalvæsken fra hjerneventriklerne ned i det højre hjertekammer (kammeret som opsamler blod fra kroppen). Det ventrikulære kateter og ventilen er placeret som i VP shunten. Kateteret fra ventilen føres ind i halsblodåren og guides ned i højre hjertekammer.

Lumbo-peritoneal (LP) Shunt

Denne shunt er placeret mellem lænden (lumbar subarachnoid space) – som indeholder nerverødderne til benene – og bughinden. Shunten består af et tyndt silikone kateter. Sædvanligvis føres kateterets ende nærmest hovedet af ind i rygraden gennem en nål. Kateteret trækkes under huden til maven og bughulen. En ventil kan benyttes.

Tredje ventrikelostomi

Dette indgreb involverer ikke en shunt. En optisk guidet slange, gennem hvilken kirurgen kan operere, indføres i den udvidede side-ventrikel og guides til foden af den udvidede trejde ventrikel. Det af trykket udspændte gulv i tredje ventrikel punkteres og der skabes en forbindelse mellem tredje ventrikel og the subarachnoide rum. Hvis operationen er succesfuld kan denne procedure fjerne behovet for en shunt og hermed problemerne ved dennes svigten.

Tredie ventrikelostomi er ikke effektiv i alle tilfælde af hydrocephalus. I nogle tilfælde frarådes patienter indgrebet, hvis neurokirurgen ser den mindste mulighed for at der vil være for snævert i ventrikelsystemet til at udføre operationen uden skade på hjernen. Dette kan ses på en MR skanning. Selvom risikoen forbundet med tredje ventrikelostomi er større end ved én enkelt shunt revision og selvom det ikke er garanteret, at det vil virke, er det er godt valg for mange patienter.

FACEBOOK